Ny viden om ultraforarbejdet mad
Og så er det måske en god idé at holde sig fra at spise for mange af dem til aftensmad i løbet af en uge.
kke kun fordi frysepizzaer kan være usunde, men også fordi et stort indtag af ultraforarbejdede fødevarer, som for eksempel frysepizzaer, menes at kunne lede til en række kroniske lidelser.
Det er i hvert fald konstateringen i et nyt metastudie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor 43 eksperter på området i den hidtil største videnskabelige gennemgang har analyseret 104 stykker nyere forskning.
– Det indikerer, at ultraforarbejdede fødevarer er skadelige for alle større organsystemer i menneskekroppen. Beviserne peger stærkt på, at mennesker ikke er biologisk tilpasset til at indtage dem, siger den brasilianske forsker Carlos Monteiro, som er medforfatter, til The Guardian.
Og de dystre resultater kommer ikke bag på Anja Viendahl Olsen. Hun er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, professor ved Aalborg Universitet og har skrevet bogen “Spis rigtig mad”.
– Jeg blev ikke det mindste overrasket, da jeg læste det, siger hun.
‘Råvarerne kan være sunde nok’
Forskerne har fundet, at der er en sammenhæng mellem risikoen for at udvikle kroniske sygdomme og indtagelsen af ultraforarbejdet mad i 92 af de 104 langtidsstudier. Diabetes, hjerte-kar-sygdomme og tarmsygdomme nævnes som eksempler, hvor der ses en sammenhæng.
Det er stadig uklart, hvor meget den ultraforarbejdede mad udgør af vores samlede kost, forklarer Anja Viendahl Olsen. I nogle lande udgør det en stor del af befolkningens madvaner – i Storbritannien op imod 60 procent af børns samlede energiindtag – mens der i Danmark endnu ikke findes nogen fastlagt opgørelse.
– Men vi er i en situation, hvor en meget stor andel af det, vi køber i supermarkedet og spiser, er blevet gjort mindre sundt for os. Uanset hvor vi er på spektret af sundt eller usundt mad, siger hun.
Ultraforarbejdede fødevarer er nemlig ikke kun i frysepizza- eller fabrikskage-kategorien. Også eksempelvis morgenmadsprodukter kan være ultraforarbejdede, hvis de indeholder tilsætningsstoffer.
Står du foran morgenmadshylden i supermarkedet, kan du finde havregryn, som ikke er ultraforarbejdede. Men Cheerios med fuldkorn eller havrefras ved siden af er det, fordi kerneproduktet deri – havre, korn eller majs – har fået en ny form og måske også farve ved hjælp af tilsætningsstoffer.
– Råvarerne kan være sunde nok, men når de bliver malet ned, puffet op og tilsat konservering, farve og sukker, er de det ikke længere, siger Anja Viendahl Olsen.
Forskellige grader af forarbejdning
Ikke-forarbejdet: Rene varer, som højest er blevet behandlet på en måde, der bevarer produktet, eksempelvis skåret ud, frosset ned eller vakuumpakket.
Kulinariske ingredienser: Sustanser, der udvindes direkte fra fødevaren, såsom olier, smør, svinefedt, sukker, honning eller salt.
Forarbejdede fødevarer: Produkter, der er blevet tilberedt på en måde, man også kan gøre i et køkken. Gælder grøntsager i lage, frugt i sirup, dåse- og saltfisk og nogle brød og oste.
Ultraforarbejdede fødevarer: Mad som består af modificererede råvarer og sættes sammen ved hjælp af industrielle teknikker, hvor eksempelvis rester af kød bliver sat sammen til pålæg. Det kan også være sodavand, chips eller færdigretter.
Kilde: The Lancet
Nedsat mæthed og bekymrende kemikalier
Forskerne bag The Lancet-artiklen mener, at udbredelsen af ultraforarbejdet mad verden over sammen med sundhedskonsekvenserne så store, at de udgør en trussel for global sundhed.
Men hvorfor er ultraforarbejdet mad så slemt og udskældt? Det skyldes flere ting, fortæller Anja Viendahl Olsen.
For det første er den omfattende forarbejdning i mange tilfælde skyld i, at mennesker har sværere ved at appetitregulere, forklarer hun. Samtidig er mange af produkterne fedt-, sukker- og saltholdige, men det behøver ikke være tilfældet.
Tag igen morgenmadsprodukterne: Havregryn skal man bruge noget tid på at tygge, fordi de har struktur, der skal nedbrydes, og selve tyggeprocessen er med til at skabe mæthedsfornemmelse. Imens er strukturen i eksempelvis cheerios eller havrefras brudt ned i en sådan grad, at de glider hurtigere igennem uden den store indsats. Og det gør, at man kan indtage mere, før man bliver mæt.
– Der er også noget, der tyder på, at kostfibrenes struktur ændres i ultraforarbejdningen. Mange af produkterne er nærmest for-fordøjede og bliver nemmere for os at omsætte til energi, og det er heller ikke så hensigtsmæssigt.
Udover at kunne lede til overspisning og dermed risiko for overvægt kan selve tilsætningsstofferne også være farlige.
– Der er en bekymring for, hvordan de påvirker eksempelvis tarmens slimhinde og de bakterier, der lever i tarmen, siger Anja Viendahl Olsen og henviser til, at forskningen viser en sammenhæng mellem ultraforarbejdet mad og en øget forekomst af kroniske tarmsygdomme som betændelsestilstanden crohn.
De e-numre, der er godkendt i EU, bliver nemlig ikke testet for, hvordan de påvirker menneskers tarm.
– De bakterier, vi lever med i kroppen, har en stor betydning for vores sundhed på mange punkter. Man forsker i disse år meget i, hvordan tarmbakterier påvirker eksempelvis vores hjerne, siger forskeren.
Det nye studie viser også, at ultraforarbejdet mad kan medføre en øget risiko for at udvikle depression.
Der findes dog forskellige grader af forarbejdning, og man skal ikke regne med at kunne gå gennem livet uden at spise noget af slagsen. Men en fingerregel kan hjælpe dig til at undgå de udskældte fødevarer, påpeger Anja Viendahl Olsen.
– Man kan overveje at lade være med at spise noget, som ens oldemor ikke ville kunne genkende som mad, siger hun.
Se derfor på ingredienslisten og overvej, om du selv kan regne ud, hvordan produktet er blevet til noget spiseligt. Hvis der står en masse ukendte ingredienser eller talrækker, kan det være en god idé at styre uden om, siger hun.