Heartfulness
Sikke en december, der for mig var meget travlt. Ja faktisk var hele året travlt. Jeg lod mig rive med i strømmen af gøremål. Ville gerne gøre det så godt. Glemte mine aftaler med mig selv.
Talte med min skønne kollega op til jul og hun nævner netop den sygdom: “der aldrig tillader mig at være helt tilfreds” Det er så genkendeligt. Min skønne kollega og jeg ligner hinanden på mange områder og vi har også forskelligheder – og her lærer vi meget af hinanden om os selv. I år har vi taget den lange og meget sårbare rejse sammen, men hver for sig.. Heldigvis sejrede hjerterne og vores hjerterum – sammen. Hvor er jeg taknemmelig for rejsen og resultatet.
Heldigvis har jeg planlagt at holde 3 ugers frihed, så der bliver god tid at restituere i og finde tilbage til det der fungere for mig. Mine aftaler og min måde at gøre tingene på.
Og det er her Heartfulness kommer ind.
Vi er taget til det Sydfranske, hvor vi har drømmehuset, som vi er i færd med at færdiggøre.
Lyset hernede er fantastisk. Om morgenen med de smukke solopgange indbyder mig til at være mindful og blot trække vejret. Det er det jeg starter dagen med på sengekanten, at kikke ud på solopgangen og mærke jeg lever, min krop lever og i dag bliver den bedste dag i mit liv. (jeg blev for år tilbage inspireret af en Stifinder ven)
På denne årstid står solen op fra Middelhavet og det gør himlen rød og orange og i forskellige og meget smukke formationer. Hver dag en ny formation. Hver morgen en ny begyndelse – ligesom livet.
Mine aftaler med mig selv dukker op når jeg er denne stemning af taknemmelighed.
– Leve livet
– Nyde livet
– Nyde mine kære (de der er i min indercirkel)
– Gøre ting i livet på MIN måde
– Forblive kreativ
Alt dette med venlighed og kærlighed til mig selv – det er her jeg står stærkest, som den bedste udgave af mig selv.
Tiden er nu til, som i så mange tidligere år, at visualisere billeder for, hvad jeg ønsker mere af i 2024. Samt naturligvis gøre status på mine billeder for 2023 (som jeg lavede i december 2022) Her kommer mine aftaler i spil igen. Jeg vil gerne en lille status om fredagen, med venlighed til mig selv, om jeg husker mine egne aftaler.
Min taknemmelighed for livet og alle de dejlige mennesker jeg har omkring mig, er stor.
Har du brug for hjælp til at lave aftale med dig selv, så ræk gerne ud til mig: