OBS: allergi tid

Tiden er inde til årets første allergi fra naturlige luftbårne udbrud. Kender du til løbende og kløende øjne og nysen, på grund af for eksembel allergi foretaget af pollen fra enten græs eller birk?
Der er krydsreaktion med pollen, der giver kløe i mund og gane samt hævelse i svælg og hals. Og krydsreaktion betyder at immunforsvaret ikke kan kende forskel på allergerne (her pollen) i de første provokerende stoffer ( f.eks. græs og birk)
For pollen kan krydsreaktioner være nødder, æble, tomat, appelsin, selleri, jordbær, kamille. For uddybning kan der fås en oversigt på apoteket.

Allergi er ikke “bare” en snue, eller nysen, eller kløe osv.

Allergi viser sig, udover ovenstående, med ofte meget generende symptomer. Det er kroppens immunsystem der bliver forvirret. Den skyder løs med store kanoner på alt, der kommer indenfor kroppens grænser, selvom det ikke er noget, der truer kroppens funktion – men immunforsvaret er effektiv og arbejdsom.

Og hvad er immunforsvaret. Det er den del af vores krop, som hjælper os med at bekæmpe infektioner forårsaget af bakterier og virus.

Immunforsvaret består af en række komplekse forsvarsmekanismer, der hver især har til opgave at finde, dræbe, nedbryde og ikke mindst lagre information om de ubudne gæster. På den måde kan kroppen lære, hvordan den effektivt skal nedkæmpe en specifik virus eller bakterie næste gang, den møde den.

Immunforsvaret arbejder døgnet rundt for at forny dine celler, nedbryde giftige stoffer og gøre dig stærk til at overkomme farer udefra. Arbejdet sker overalt i kroppen – i alle væv og alle organer.

Antioxidanter er nødvendige for et stærkt immunforsvar. De indgår i et kompliceret system, som har brug for den rette balance af forskellige typer af antioxidanter for at være mest effektiv. Nogle af de mest effektive antioxidanter er E-vitamin, C-vitamin, Q10, selen og beta-karoten.

Det nytter dog ikke at kikke for ensidigt på immunforsvar, da mange stofskifteprocesser hænger naturligt sammen.

Hvordan styrker du immunforsvaret:

Udendørstræning: Både styrke- og konditionstræning og kombinere med gode vandreture, hvor du får pulsen op. Hvis du vil bygge immunforsvaret op skal du undgå at lave ekstremsport.

Vær social: Meget tyder på, at det hormon, vi udskiller, når vi føler os forbundne – oxytocin – er godt for dit immunforsvar. Det styrker blandt andet barrierefunktionen i dine slimhinder.

Undgå stress: Der findes mange forskellige meditationpraksisser, og så lidt som 3 min. dagligt kan gøre en forskel. Meditation og vejrtrækningsøvelser indgår også i mange yogasessioner. Det kan være svært i starten, men med tiden skal du helst op på 12-20 min. mentalt fokus dagligt.

Sov godt: Næsten i samme øjeblik du lægger hovedet mod puden, finder dine celler kost og spand frem for at begynde en natlig rengøring, som er guld værd for dit immunforsvar.

3 tips til bedre søvn

  • Hold mobilen ude af soveværelset. Over halvdelen af alle, der sover med telefonen om natten, tjekker den også, viser en stor dansk undersøgelse. Men et hurtigt kig på mailen eller Facebook vækker dig nok til at forringe din søvnkvalitet.
  • Pas din sengetid. Det stresser din krop at skulle gå i seng på forskellige tidspunkter hver aften, så prøv at undgå at gøre nat til dag i weekenderne.
  • Gør sengen hellig. Lad så vidt muligt være med at arbejde, spise eller se fjernsyn i sengen. Sex og bøger er okay.

Spis immunvenligt: Følger du de officielle kostråd, er du allerede rigtig godt med.

Spis dette, for at styrke immunforsvaret

Protein - boost dit immunforsvar
© iStock

Protein

For at kunne bygge immunceller og antistoffer har immunforsvaret brug for aminosyrer, som du finder i enten protein fra dyreriget eller en kombination af madvarer fra planteriget. Du kan have brug for ekstra protein, hvis du træner meget.

  • VÆLG: Fisk, skaldyr, indmad og bælgfrugter.Bælgfrugter udmærker sig ved samtidig at være rige på kostfibre, som dit immunforsvar også vil takke dig for at skrue op for.
omega-3-fedtsyrer styrk dit immunforsvar
© iStock

Omega-3-fedtsyrer

Fiskeolierne er eminente til at dæmpe inflammation, hvilket betyder, at de indirekte kan aflaste dit immunforsvar. Derudover er det også bevist, at omega-3-fedtsyrer forbedrer immunforsvarets respons efter fx en operation.

  • VÆLG: Tang, alger, fisk og skaldyr. Ud over omega-3-fedtsyrer er havets lækkerier også ofte rige på zink, selen og D-vitamin, som er meget vigtigt for immunforsvaret.
Kostfibre - styrk dit immunforsvar
© iStock

Kostfibre

Når fibre nedbrydes, styrkes din tarmslimhinde, ligesom fibrene binder affaldsstoffer og får dem transporteret hurtigere ud. Derudover fungerer nogle fibre som madpakke for dine tarmbakterier, der blandt andet er med til at oplære og træne dit immunforsvar.

  • VÆLG: Kål, bælgfrugter, bær, svampe, nødder, frø, kerner og fuldkorn. Ud over fibre byder de på et væld af vitaminer og mineraler med betydning for immunforsvaret.
Priobiotika - styrk dit immunforsvar
© iStock

Probiotika

Levende mikroorganismer modner dine immunceller i tarmen, styrker tarmbarrieren og er i det hele taget med til at booste dit immunforsvar.

  • VÆLG: Yoghurt, ost, surdej eller fermenterede produkter som kimchi. Oven i de levende bakteriers egen effekt kan probiotika være med til at forstærke virkningen af de kostfibre, du spiser.
Polyfenoler - styrk dit immunforsvar
© iStock

Polyfenoler

Say what? Polyfenoler er plantestoffer, som er en del af planternes eget forsvar, og når vi spiser dem, virker de ikke alene antiinflammatorisk, men fungerer også som antioxidanter, der er guf for dine tarmbakterier og desuden kan assistere immunforsvaret, når fjendtlige mikroorganismer skal bekæmpes. Ikke dårligt!

  • VÆLG: Frugt, grønt og bær i alle regnbuens farver. Knaldrøde tomater, pink rødbeder, orange rødder, grønne kål og blå bær giver dig ikke alene antioxidanter, men sikrer dig også en stor variation af vigtige vitaminer og en masse fibre. Du finder også antioxidanter i kaffe, kakao, te, olivenolie, krydderurter, gurkemeje og ingefær.
Mine anbefalinger må ikke erstatte lægebesøg. Ved medicinsk behandling er det vigtigt at oplyse om hvilke naturmidler der indtages, da det ellers kan påvirke behandlingen.
.
Zoneterapi behandling kan supplere og booste alt ovenstående. Har du behov for dialog om din situation og om zoneterapi kan hjælpe dig, så lav mig en mail til på kontakt@anniedahl.dk
Eller giv mig et kald på telefon 28954353