Tjek selv om din tarm har det godt

Tarmsundhed har fået sin egen plads i sundhedssamtalen ved siden af kost, motion og søvn og det er der god grund til, da det har indflydelse på vores generelle helbred.

Feltet omkring tarmsund er stadig ungt, heldigvis er flere unge forskere startet forskningsprojekter og interessen er vagt. Og der mangler forskning på feltet.

Der er et par afklaringer der skal være på plads. Vi er mange der har talt om tarmflora – og det slår forskerne fast, at det ord henleder tanken til planter og dermed misvisende i forhold til tarmen i vores kroppe.

I stedet kalder vi det tarmmikrobiomet. Og det er hele miljøet i tarmen – bakterierne, svampene, virusserne, PH-værdien og de stoffer de danner. Og allermest er det bakterierne vi fokusere på, og det er der en god grund til.

Hvordan påvirker tarmmikrobiomet så vores sundhed?

Bakterierne nedbryder de kostfibre, vi ikke selv kan fordøje, og når de gør det, danner de stoffer så som kortkædede fedtsyrer, der hjælper med at stimulere mæthed og insulinproduktionen. Samtidig funkgere en sund og divers bakteriebestand som beskyttelse: Hvis tarmen er fyldt op med bakterier der er gode for os, er der mindre plads og mindre næring tilbage til sygdomsfremkaldende bakterier så som salmonella og listeria.

Er tarmsundheden lige så vigtigt som kost, motion og søvn?

JA. Hvis din tarmbakterier er i uballance, kan du få problemer, da du ikke optager næringen rigtigt, og det så give dig en generelt øget inflammation i kroppen. Det kan være vanskeligt at dyrene sport når du har uballance i tarmen. Når vi tænker på kost, motion og søvn og en generel sund livsstil, bør vi også tænke tarmmikrobiom med.

Hvordan ved jeg så, om mit tarmmikrobiom er sundt?

Vi kan selvfølgelig købe testkits og de er meget populære. Hvis du hellere vil klare undersøgelsen alene, er det bedste og billigste at måle transittiden – altså den tid, det tager, fra du spiser noget, til det kommer ud i den anden ende igen.

Det skal helst være under ti timer. Du kan måle det ved at indtage ovnstegte rødbeder (smager himmelsk), eller muffins med blå frugtfarve eller en lille dåse majs – hvis ikke du har spist dette i flere dage. Læg så mærke til, hvornår det kommer igennem dit system ved toiletbesøg

Nogle har transittiden er meget forskelligt fra person til person. Nogle har transittid på seks timer og andre har transittid på to dage. Generelt vil man gerne have det tal så lavt som muligt.

Hvorfor er transittid så afgørende?

Bakterierne i tarmen nedbryder først kulhydraterne. Når de løber tør for dem går de i gang med proteinerne og fedtet. Det danner nogle uheldige stoffer, som både gør at afføringen lugter dårligt

Hvis transittiden er kort har bakterierne mindre tid til at løbe tør for kulhydrater. Når det tager to dage er der ikke kostfibre nok.

Mere kostfibre, mere væske og motion kan nedsætte transittiden

Hvis du øger indtag af fibre, skal du huske også at øge indtag af væske, ellers får du hård mave.

Hvad kan vi ellers gøre for at få et sundere tarmmikrobiom?

Spis varieret med mange forskellige kostfibre. Men også at begrænse mad der er ultraforarbejdet. Jo mere processeret en fødevare er, jo færre gode fibre er der tilbage.

En rå, let godt eller stegt gulerod har flere kostfibre end en gulerod der er blendet til mos.

Det handler om, at sætte til at arbejde.

Denne blog indslag er frembragt ved at samle forskellig fakta, hovedsagligt fra Seniorforsker Martin Mortensen.