Kan kroppen skabe sin egen slankemedicin?
Igen er det tarmen der dirigere
Og ja, det tyder på at ny forskning på, at vi selv kan regulere vores appetit. Det er Novo Nordisk forskning på vægttabs middel, Wegovy, hvor forskning hertil, nu er blevet offentlig gjort i videnskabelige artikler.
Det er er ret genialt, det Novo Nordisk har lavet med Wegovy, da de “blot” efterligner et hormon stof vi allerede har i kroppen. Der er tale om hormonet glp -1 og det er at finde nederst i vores lange tarm og har til formål at regulere vores appetit.
Hov, tænker man så. Betyder det, at vi ad naturens vej kan gøre noget for, at glp-1 kører optimalt, hvis vi vil tabe os eller holde vægten – at du med din egen krop så at sige kan skabe din egen slankemedicin?
“Det kan du,” lyder det fra Anette Sams, der er forsker i lægemidler på Københavns Universitet, er ph.d. fra Danmarks Farmaceutiske Universitet, har arbejdet 15 år hos Novo Nordisk indtil 2015, og i dag holder foredrag, kurser og skriver bøger om sundhed.
“Det, Novo Nordisk har fundet ud af, er genialt. Vi skal bare huske, at vi kan lave det samme selv. Forskellen på vores hjemmelavede glp-1 og det i Wegovy er, hvor længe hormonet virker i kroppen, og dermed hvor langt ud i kroppens hjørner det kommer.”
For at forstå det skal man forstå det her:
“Glp-1 bliver dannet i dine tarme. Her findes L-celler, som danner hormonet og sender det på arbejde i kroppen. Det spændende er, at jo længere ned du kommer i din otte meter lange fordøjelseskanal, des flere L-celler er der,” siger Anette Sams.
Al den mad, du spiser, selv den sodavand, du drikker, får dig til at danne lidt glp-1. Men det er langtfra al mad, der når ned til de mange L-celler. Og den type mad, der gør, er sjovt nok hverken sodavand eller pizza, men grøntsager.
“De kostfibre, som grøntsagers små planteceller er “pakket ind i,” kan vi ikke selv nedbryde, så de suser ned i nederste dele af vores tarme. Når de kommer helt derned, sidder en masse bakterier klar til at nedbryde dem. Og så sker der mirakler,” siger Anette Sams.
Kort fortalt er det, som om der bliver tændt for en kontakt i L-cellerne, som sender glp-1 ud at arbejde i kroppen. Her er hormonet med til at regulere vores appetit og følelsen af at være tilfredsstillet af det, vi spiser.
“Det måske vigtigste overhovedet er, at aktiveringen af glp-1 også hjælper din krop med at fjerne overskydende sukker fra blodet. Det var derfor, Novo begyndte at bruge glp-1-efterligningen i deres lægemiddel mod diabetes. Hormonet hjælper kroppens insulin med at virke, hvilket sikrer, at du har et stabilt blodsukker, der i sig selv påvirker din appetit, så du er mindre sulten, mens et for højt blodsukker gør dig mere sulten,” siger Anette Sams.
Som at tænde for en kontakt
“Du danner glp-1-hormoner med det samme, når du spiser f.eks. et stykke blomkål. Du kan nærmest sammenligne det med en kontakt, du tænder for,” siger Anette Sams.
Det er jo en ret motiverende tanke.
“Jo flere grøntsager og ikke mindst fiberrig kål du spiser, des flere kontakter vil kroppen tænde for. Den vil blive bedre til at fjerne sukkeret, der giver dig højt blodsukker og følelsen af sult. Så kroppen tilpasser sig helt vildt hurtigt til det, du spiser,” siger Anette Sams.
Vi påvirker også hurtigt vores præferencer for, hvilke fødevarer vi vælger at spise, mener hun.
“Du kender måske det med, at du juleaften har spist en masse konfekt. Næste morgen har din reptilhjerne igen lyst til konfekt. Dine præferencer for kost ændrer sig lynhurtigt, men det gør de også den anden vej.”
Det kan virke, som om det er nemmere at vænne sig til konfektvejen end kålvejen . Hvad er dit konkrete bud på, hvordan man bedst ændrer sine kostvaner, så man sætter gang i glp-1?
“Jeg vil foreslå, at du i en uge lever kompromisløst. En uge, hvor du propper alt det optimale ind i din kost ved at spise grøntsager til hvert måltid. Proteiner kan du få fra enten grønt såsom linser eller bønner eller animalske produkter. Samtidig skal du fjerne alt ultraforarbejdet mad med mel og sukker, så du giver dine tarmbakterier de bedste levevilkår,” siger Anette Sams.
“Du danner glp-1-hormoner med det samme, når du spiser f.eks. et stykke blomkål. Du kan nærmest sammenligne det med en kontakt, du tænder for,” siger Anette Sams.
Det er jo en ret motiverende tanke.
“Jo flere grøntsager og ikke mindst fiberrig kål du spiser, des flere kontakter vil kroppen tænde for. Den vil blive bedre til at fjerne sukkeret, der giver dig højt blodsukker og følelsen af sult. Så kroppen tilpasser sig helt vildt hurtigt til det, du spiser,” siger Anette Sams.
Vi påvirker også hurtigt vores præferencer for, hvilke fødevarer vi vælger at spise, mener hun.
“Du kender måske det med, at du juleaften har spist en masse konfekt. Næste morgen har din reptilhjerne igen lyst til konfekt. Dine præferencer for kost ændrer sig lynhurtigt, men det gør de også den anden vej.”
Det kan virke, som om det er nemmere at vænne sig til konfektvejen end kålvejen . Hvad er dit konkrete bud på, hvordan man bedst ændrer sine kostvaner, så man sætter gang i glp-1?
“Jeg vil foreslå, at du i en uge lever kompromisløst. En uge, hvor du propper alt det optimale ind i din kost ved at spise grøntsager til hvert måltid. Proteiner kan du få fra enten grønt såsom linser eller bønner eller animalske produkter. Samtidig skal du fjerne alt ultraforarbejdet mad med mel og sukker, så du giver dine tarmbakterier de bedste levevilkår,” siger Anette Sams.
Afsnit er redigeret fra Børsen Weekend
Har du brug for kropsbehandling, zoneterapi eller en brugbar dialog: