Kender du kortisol

Kortisol, mangel på søvn og stress.

Kortisol er et steroidhormon, der produceres i binyrebarken. 

Vi kender det som et kamphormon, der spiller en afgørende rolle i kroppens reaktion på akut stress. 

Kortisols hovedrolle er noget af følgende:

– Får dig i stand til at føle dig opmærksom, hvilket er vigtigt i en flugt- og kampsituation. 

– Hjælper med at opretholde søvn og vågen cyklus

– Styrer stofskiftet

– Undertrykker betændelsestilstande og hjælper med at få immunsystemet til at fungere efter hensigten.

– Regulerer blodtrykket og blodsukkeret

En lidt større uddybning på de vigtigste funktioner. 

Stofskiftet:

Kortisol påvirker kroppens evne til at omdanne, fedt, proteiner og kulhydrater til energi, 

regulerer blodsukkerniveauet og opretholder energibalancen. Er du kronisk stresset er det ikke ualmindelig, du begynder at øge i vægt. Du vil have vanskeligheder med at omsætte ovenstående til energi. 

Immunsystemet:

Kortisol påvirker immunforsvaret og hjælper med at dæmpe inflammationstilstanden ved at hæmme proinflammatoriske tilstande cytokiner. Cytokiner er signalstoffer, der fremmer inflammation. De er ligeledes i stand til at reducere aktiviteten af immunceller i form af T-celler og mastceller, der spiller en rolle i den inflammatoriske respons. Det er særdeles vigtigt for at håndtere akut stress, men langvarige stress tilstande kan undertrykke immunsystemet fordi inflammationstilstanden bliver ”vedvarende” og gør kroppen sårbar overfor at nedkæmpe infektioner. 

Blodtrykket:

Kortisol hjælper med at opretholde blodtrykket ved at påvirke blodkarrene. Det kan få blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket øger den vaskulære modstand, der fører til stigning i blodtrykket. Effekten er en del af kroppens stressrespons og forbereder os til at gå i flugt eller kamp ved at sikre øget blodforsyning til musklerne.

Hvordan hænger det sammen?

Alle har brug for en sund kortisol rytme for at opretholde en sund søvn – vågen cyklus og at have det godt. Niveauet er højest om morgenen og falder gradvist i løbet af dagen. Derfor er det godt at træne vejrtrækning en lille halv time efter man er vågnet især, hvis man er stresset. 

Ubalancer i kortisolniveauerne kan føre til en række helbredsproblemer søvnforstyrrelser, fedme og vægtøgning. 

For lave kortisol niveauer gør at det er svært ved at komme op i gear, husk alt i kroppen handler om balance. 

Vi kan hurtigt reducere høje kortisol niveauer og det sker ved at sænke stressniveauet. Det er præcist det vi arbejder på her på, når vi arbejder med vejrtrækningen. At skabe en sund baseline som er et godt og sundt grundniveau af parasympatisk tilstand, gør at ved akutte stress tilfælde er kroppen i stand til at gå i homøostase hurtigst muligt, da det sker helt naturligt. 

Derfor kan den forstyrrede søvn snildt hænge sammen med forhøjede kortisol niveauer. Dog kan de også være påvirket af faldende progesteron som er et kønshormon. 

Dette sker ofte for kvinder i pre- eller i overgangsalderen. Det kan også være et problem for kvinder der ikke længere er i overgangsalderen.

Snorken og søvnapnø gør bestemt ikke noget godt og har en tendens til at øge kortisolniveauerne, da kroppen er i fight/ flight tilstand. Her kan sove tape støtte processen men hvis snorken og søvnapnø skal til livs, så skal der nakke, hals, og tunge øvelser til samt vejrtrækningstræning. Denne træning bør iværksættes om dagen og ikke kun lige før sengetid. At arbejde sig ud af disse to tilstande er benhårdt arbejde, da det virkelig kræver vedvarende vejrtrækningstræning. 

Min erfaring er at de fleste giver op på genoptræning af vejrtrækningssystemet, da de undervejs ikke kan undgå at møde deres egne indre tilstande. Vejrtrækningen er tæt forbundet med vores følelser. Følelserne styrer vejrtrækningen og omvendt. 

Vi kan måle kortisolniveauer gennem spyt, urin eller blodprøver. 

Jeg er i tvivl om det er noget, der praktiseres i det danske sundhedssystem. 

Vil du i gang med at reducere dine kortisolniveauer?

Så skal du lære din vejrtrækning nærmere at kende.